At træne sine svagheder er den nemmeste måde at blive bedre på. Denne strategi giver mest progression i forhold til den brugte tid.

Det svære ved at træne sine svagheder at at identificere dem, her er fem gode råd til at finde dine svagheder.

1.

Se efter tendenser.

Tænk på problemer der giver dig større udfordringer end de burde, eller nogen der virker svær for sværhedsgraden. Når du finder flere du har udfordringer med, begynder man måske at kunne se en tendens imellem.

Om det er bestemte greb, bevægelser, væggens hældning eller noget helt andet.

 

2.

Lav målbare vurderinger på din træning.

Vores venner i Lattice-training har en app der hedder Crimpd med en masse træningsøvelser, også til at vurdere ens trænings niveau og svagheder.

Appen er gratis og kan hentes i Appstore og Google Play.

 

3.

Spørg en ven eller en træner

Nogle gange er det svært at se indad, det kan derfor være nemmere at få perspektiv fra andre.

Det er bedst at spørge en du ofte klatrer med, eller en af vores coaches. Bed om en ærlig vurdering og læg din stolthed derhjemme.

 

4.

Kig dybere ind i dine svagheder

Ofte er svagheder resultatet af en mere fundamental svaghed, at kende den kan være afgørende for at finde din svaghed.

Måske er overhæng din svaghed, men er det din kropsstyrke, fodteknik eller commitment-issues til at gå efter det sidste greb?

 

5.

Vær ærlig over for dig selv

Er det virkeligt din svaghed du har fundet, eller er det bare det nemmeste at træne?

Mange springer til konklusioner om at træne noget specifikt, fordi det er det nemmeste at gå i gang med og på grund sf en forkærlighed for den specifikke træning.

Det kan være svært at udfordre sig selv ved at finde sine rigtige svagheder, fordi det er nemmest at træne det vi allerede er gode til.

 

Nu har du måske fundet dine svagheder, så handler det om at lave en plan for at arbejde på at forbedre dem.

God klatring og held og lykke med at udbedre dine svagheder.