Hvad er power endurance?
Udholdenhed fortæller noget om, hvor lang tid du kan klatre (eller lave en anden aktivitet, som løb) ad gangen, uden pause.
I Bouldering er det ikke nødvendigt med uendelig god endurance, da vi ofte klatrer 10-60 sekunder ad gangen, inden vi holder pause. Groft sagt, så skal intensiteten ned, hvis tiden skal op. Vi har den energi vi har, og skal den knaldes af på kort tid, kan de enkelte bevægelser være svære. Men skal den knaldes af på lang tid, må bevægelserne nødvendigvis blive nemmere. Sværhedsgraden af disse bevægelser kaldes intensitet.
Power Endurance er et begreb, der beskriver at man kan holde en høj intensitet i længere tid. Det kan være en fordel at have god Power Endurance for at kunne holde et højt niveau hele vejen igennem sin session. Power Endurance muliggør også lange sessions. Det kan også være en god idé hvis man klatrer konkurrencer, da man skal have al syn styrke tilgængelig under hele konkurrencen.

Hvordan træner man Power Endurance til klatring?
Svaret er mangfoldigt, men det bedste i vores optik er 4x4.
4x4 er en træningsmetode hvor man klatrer 4 problemer i streg på max 4 minutter.
Herefter holder man 4 minutters pause og gentager hele seancen (et sæt) 4 gange.

Man kan enten vælge 4 problemer. Eller hvis der er mange mennesker i hallen kan man vælge ét problem man klatrer 4 gange, og herefter vælger man et nyt problem, så man bliver udfordret på forskellige bevægelser og grebstyper.

De problemer du vælger skal presse dig, så meget at du lige præcis kan gennemføre de første par sæt. Det er helt iorden at du ikke kan gennemføre de allersidste gentagelser.
Der er desuden vigtigt at klatringen er vedholdende og uden show-stopper-moves, som fx en vild dyno eller et move der nemt kan kaste dig af klatrevæggen.
Et eksempel kunne være at hvis du klatrer langt de fleste røde, så vælger du 4 lilla problemer, som du har klatret før, og du føler at du ikke kan falde af på. Så skulle denne træningsprotokol gerne udfordre din udholdenhed så meget at du ender med at falde af på de allersidste gentagelser; så har du lige præcis ramt plet :)

God træning, vi ses på klatrevæggene!